Pinden

Jeg skriver tit om min pind, specielt om mandagen, hvor jeg er "tilbage på pinden". Jeg bruger jo knap en fjerdedel af min tid på pinden, så jeg tænkte en lille reportage derfra ville være på sin plads.

Ankomsten

Det første syn, der møder mig om morgenen, når jeg træder ind på kontoret, er min pind. Billedet er dog taget efter frokost, og så sent møder jeg sjældent.

Fra venstre mod højre ses:

  • en reol, der ikke indeholder særligt meget - endnu
  • min papkalender, så jeg hurtigt kan overskue min tid
  • knagen, som min jakke hænger på
  • endnu en kalender (en nørdet variant)
  • min egen lille reol, med de vigtigste ting i (ovenpå kan lige anes den lille samling af hhv. små lego ting og Star Wars figurer.)
  • den grønne plante, som jeg fik ved min ansættelse (min kollega og kontorslof har været ansat noget længere end mig, hvilket tydeligt ses på hans plante.)
  • og sidst, men ikke mindst, mit terminalbord, som er det jeg selv opfatter som pinden.

Min pind
Min opslagstavle

På pinden

Når jeg har fået sat mig, kan jeg lige checke min FHM-kalender, der er centralt placeret på opslagstavlen. Ved siden af opslagstavlen hænger et whiteboard, hvorpå der sidder en kæmpe køleskabsmagnet, formet som R2-D2. Jeg er begyndt at benytte whiteboardet til at planlægge min tid og koordinere de forskellige projekter, jeg altid bliver viklet ind i.

Chefstolen er til gæster, den er ikke særlig god at sidde i, når man benytter en computer.

Til arbejdet

Det meste af min tid tilbringer jeg bag skærmen. Min kontorslof, Svend, gemmer sig omme bagved.

Skærmbilledet viser vores lokale Intranet, den personlige del, som jeg altså selv har ansvaret for. Ud over nyheder, indeholder siden også komponenter, der viser billeder af mere eller mindre afklædte damer. Nogle af billederne skifter hver time, andre hver dag. Så har man da i det mindste noget at komme på arbejde efter.

Min terminalbord
Min kontorslof

Hvordan er det nu lige?

Jeg har altid været vant til at dele kontor med en eller flere, og det har jeg det fint med. Svend og jeg taler ofte sammen, både fagligt og ikke fagligt. Af emner kan nævnes,

  • Liggecykler
  • Politik
  • Bannerreklamer og lign.
  • Filosofi
  • Programmering

Naboens nabo

Hvis jeg går ind i kontoret ved siden af, og så fortsætter videre ind i det næste kontor, når jeg til min nabos nabos kontor. Han har ikke indvilliget i at blive fotograferet, så lad os kalde ham Bengt (i virkeligheden hedder han Lars, og det er ham, som jeg cerimonelt trutter i tommelfingre med, når FHM-kalenderen skal vendes - men det er en helt anden historie.)

Billedet her er taget under fodbold VM, derfor er der både 21 tommer TV og stueantenne på skrivebordet.

Min nabo
Min nabo i godt humør

Ta' den! Der!

Bengt viser her en usædvanlig demonstration af motorisk kontrol. Han er åbenlyst i godt humør, ellers havde han aldrig haft overskud til den slags spillopper.

Slut

Så er rundvisningen slut, du må hellere komme tilbage til din pind.


2002-07-16 09:57:07