Sadistiske Sørens Saftige Sagaer Forrige Indhold Næste
SSSS     Nummer 141   1. årgang    24. september 2002

En ond spøg

Vi har oplevet så meget i week-enden, at jeg
stadig ikke har nået at fortælle det hele.

Selvom vi først kom i seng ved sekstiden, stod vi
allerede op ved middagstid. Vi havde inviteret
Lise, Flemming og Erik over til en videoaften, så
vi skulle lige ned og købe ind.

På vej derned foreslog jeg Linda, at hun ringede
til Rune og spurgte om han vidste hvor jeg
var. Rune havde jo set mig gå sammen med en
fremmed pige, sådan cirka otte timer
tidligere. Han havde også prøvet at ringe og SMS'e
mig ved sekstiden, men min mobil var slukket.

Jeg slog "vis nummmer" fra, og Linda ringede
op. Hun spurgte om Rune vidste hvor jeg var. Men
selv da hun bragte hospitaler, overfald og mine
forældre på banen, afslørede Rune ikke at jeg var
gået sammen med en fremmed pige. Han var dog
tydeligt bekymret.

Jeg tror Rune har følt det som en evighed, inden
Linda afslørede at det bare var fup, og at jeg gik
lige ved siden af.

Så jeg skylder jo nok Rune en undskyldning, og tak
for at han er en loyal ven, der ikke sådan
afslører hvad man render og laver, når kæresten
ikke er med. Undskyld Rune!

o O ( ) O o

Vi lejede tre film sammen med Lise, Flemming og
Erik: "3000 Miles to Graceland", "Jeepers
Creepers" og "Human Nature". Men vi nåede kun at
se de to første om søndagen. Den sidste så vi
mandag, hvor Lise kom forbi og så med.

Den første film ("3000 Miles...") var en god, lidt
anderledes, actionfilm. Linda og jeg syntes den
var lidt langtrukken på et tidspunkt.

Film nummer to ("Jeepers...") var usædvanlig
dårlig. Det var der total enighed om.

Den sidste film var en surrealistisk komedie, som
er svær at beskrive. Hovedpersonerne er en behåret
pige, en forsker, der tror han kan redde
menneskeheden, hvis han kan lære mus bordskik, og
en mand, der er opvokset som abe ude i skoven. Det
var en god film.

o O ( ) O o

Dagens vittighed er kort og grov (undskyld piger):


Odor-Eaters

Q: Why can?t women wear Odor-eaters in their shoes?

A: Cause they crawl up their legs!


====::: mailto:soren@lund.org :::
::: http://soren.lund.org :::
====
__________________________________________________
Do you Yahoo!?
New DSL Internet Access from SBC & Yahoo!
http://sbc.yahoo.com

---------- Søren Lund
Sadistiske Sørens Saftige Sagaer Forrige Indhold Næste