Sadistiske Sørens Saftige Sagaer Forrige Indhold Næste
SSSS     Nummer 255   2. årgang       22. april 2003

Flyvende svigermor

Så er ferien slut. Det var en dejlig ferie,
på trods af at jeg blev syg midt i det hele.

o O ( ) O o

Jeg var nogenlunde frisk om fredagen, hvor vi
skulle afsted mod Lolland. Heldigvis havde vi
kørelejlighed, så det kunne ikke være
nemmere.

Ferien startede med et Tupperware Party, som
svigermor var vært for. Linda og jeg købte
ind til den store guldmedalje. Vi havde kun nogle
meget billige plastbokse, der allerede var begyndt
at gå i stykker. Desuden manglede jeg en
madkasse, efter jeg har meldt mig ud af
kantineordningen.

Lørdagen gik stille og roligt, og om
søndagen skulle vi så afsted mod
Sønderborg. Det blev en tur vi sent glemmer.

Vi skulle til Sønderborg fordi Lindas mor
går på skrædderskole der. Hun havde et
værelse på skolehjemmet, mens vi lånte
hendes kollegieværelse.

Turen til Sønderborg gik over Fyn, først med
færgen fra Tårs til Spodsbjerg og så
tværs over sydfyn til Bøjden, hvor vi tog
færgen til Fynshav. Desværre var den
første færge næsten 25 minutter
forsinket, og vi ville få svært ved at nå
den næste færge (hvilket ville betyde at vi
skulle vente i to timer på den næste).

Lindas mor var ikke meget for at skulle vente i to
timer (hun havde travlt med sin svendeprøve),
så hun overtog rattet. Det er en tur på 60
kilometer, og det tager knap en time. Vi klarede
turen på 44 minutter, hvilket svarer til en
gennemsnitsfart på 81 km/t.

Linda og jeg kom os først helt over turen
næste dag.

o O ( ) O o

Det har jo netop været påske. Jesus
genopstod fra de døde, og det fik mig til at
tænke på nedenstående service på
nettet:

http://www.afterlifetelegrams.com/

her kan man sende tilgrammer til afdøde. En
frivillig, der ligger for døden, husker din
beskede udenad (for $5 per ord), og lover at give
beskeden videre...

Jeg tror faktisk de mener det.

o O ( ) O o

Her er dagens vittighed:


Killing Flies

Joe said, "Know what, Charlie? I killed 5 flies
yesterday, 3 males and 2 females."

"How could you tell them apart, Joe?" asked
Charlie.

Joe replied, "That was easy. The 3 males were
sitting on a case of beer and the 2 females were
on the phone."


====--
This came from Søren Lund - mailto:soren@lund.org -
Please visit my web site: http://soren.lund.org/ or
my personal site (in danish): http://slu.person.dk/
or my weird site: http://www.sleazyblackchicks.com/

__________________________________________________
Do you Yahoo!?
The New Yahoo! Search - Faster. Easier. Bingo
http://search.yahoo.com

---------- Søren Lund
Sadistiske Sørens Saftige Sagaer Forrige Indhold Næste