Sadistiske Sørens Saftige Sagaer Forrige Indhold Næste
SSSS     Nummer 237   2. årgang        4. marts 2003

I dag kan husejerne vinde rødvin


Så er week-enden ved at være slut, i hvert fald
min raport fra den netop overståede week-end.

o O ( ) O o

Min moster havde fødselsdag søndag, så vi skulle
til fødselsdagsmiddag klokken atten. Egentligt
havde jeg planlagt at skulle i motionscentret, men
det blev ikke til noget - men vi gik en lang tur i
Vanløse og omegn...

Fødselsdagsmiddagen var absolut ikke
vægtvogtermad: min moster kan godt lide at bruge
fløde i maden - det smager godt, men jeg var helt
dårlig bagefter (og jeg kunne kun spise to
potioner, normalt ville jeg have spist tre eller
fire.)

o O ( ) O o

Igår var det TV-aften med (for stort) T. Af en
eller anden grund kommer alle vores yndlingsserier
om tirsdagen: "24 Timer", "Venner", "CSI" og
"X-Files". Jeg droppede "Venner" og "CSI", ellers
havde jeg siddet foran skærmen hele aftenen.

o O ( ) O o

Linda havde lyst til is, og det er jo heller ikke
lige vægtvogtermad - på den anden sider er der jo
ikke fløde i den "flødeis" man køber i
supermarkedet, så jeg smuttede ned i vores lokale
kiosk, og købte en liter vanilleis. Og ganske
rigtigt, den var ikke meget slem - problemet er
nok nærmere, at man spise for store potioner. Så
jeg afmålte en potion, tyndede den op med
Fromage Frais (0.5% fedt), tilsatte lidt
sødemiddel, og blendede det hele. Så lagde jeg
mandarinstykker på toppen, og desserten var klar.

Så hvis man er kreativ, kan man godt snyde, uden
at det er rigtigt slemt.

o O ( ) O o

I dagens rubrikannonce kan du (hvis du er husejer)
vinde rødvin...

Rubrikannonce                       Ref.: 20030131
--------------------------------------------------
Er du husejer?

Hvis du er, så må du gerne besvare nogle hurtige
spørgsmål og deltage i konkurrencen for 3 flasker
rødvin!

Til en spørgeundersøgelse, som jeg skal lave til
min hovedopgave på HD, vil jeg bede dig om at
udfylde spørgeskemaet på

http://www.sirene-reklame.dk

--------------------------------------------------

o O ( ) O o

Her er dagens vittighed (den er lidt intølægtuæl):


Q: What's the difference between a cat and a
comma?

A: A cat has its claws at the end of its paws and
a comma has it's pause at the end of a clause.


====::: mailto:soren@lund.org :::
::: http://soren.lund.org :::
====
__________________________________________________
Do you Yahoo!?
Yahoo! Tax Center - forms, calculators, tips, more
http://taxes.yahoo.com/

---------- Søren Lund
Sadistiske Sørens Saftige Sagaer Forrige Indhold Næste