Sadistiske Sørens Saftige Sagaer Forrige Indhold Næste
SSSS     Nummer 156   1. årgang     20. oktober 2002

Uden mad og drikke

Linda var hjemme på besøg i week-enden, og det var
dejligt. Vi hyggede os og slappede af.

o O ( ) O o

Søndag skulle jeg på arbejde. Vi var kommet en
smule bagud med projektet, jeg arbejder på, så min
kollega Henrik og jeg tog lige en ekstra tørn.

Linda tog med ud på arbejde, hvor hun benyttede
motionscentrets solarie. Vi spiste frokost sammen
på et lille kinesisk cafeteria, der lignede en
snask, men som lavede lækker mad. Henrik tilbød at
kører Linda tilbage på hospitalet, det var
dejligt.

Henrik og jeg tog tilbage og knoklede videre. Da
vi skulle til at have aftensmad, foreslog jeg
Chicago Roasthouse, der leverer ud af huset. Den
var Henrik med på. Vi købte (og hentede) roastbeef
med bagekartofler og bernaisesauce. Det var først
da vi kom tilbage på arbejde, at vi kom til at
tænke på bestik og service.

Af en eller anden grund bliver bestik og service
låst inde nede i kantinen. Det eneste vi kunne
finde der (udover kopper) var dybe tallerkner og
teskeer. Så vi gik på jagt i samtlige tekøkkener,
og det lykkedes os at finde knive samt
plastikgafler. Selve stegen skar vi ud med en
brødkniv.

Det smagte dejligt, og kødet var mørt. Jeg havde
købt et par Thailandske øl: Singha, der også
smagte godt.

o O ( ) O o

Dagens vittighed er kort, fjollet, og sjov (synes
jeg):


The Snail and the Turtle

A snail was run over by a turtle.

The snail ended up in the hospital and his friends
came to visit him. One of them asked "What
happened?".

He said "I don't know, it all happened so fast".


====::: mailto:soren@lund.org :::
::: http://soren.lund.org :::
====
__________________________________________________
Do you Yahoo!?
Y! Web Hosting - Let the expert host your web site
http://webhosting.yahoo.com/

---------- Søren Lund
Sadistiske Sørens Saftige Sagaer Forrige Indhold Næste